For nogle uger siden døde sociologen Zygmunt Bauman, der vidste noget om flydende modernitet og om at være flygtning. I sidste uge døde Tzvetan Todorov, den store bulgarskfranske historiker og litteraturforsker. Han har brugt sit liv på at studere, hvad der får mennesker til at gøre hinanden ondt og godt.
Todorov nåede at efterlade et testamente i form af et stort interview med den franske avis Le Monde nytårsaftensdag. Jeg klippede det ud i nytåret, og nu læser jeg det igen.

