Khaterah Parwani
Kan du huske nobelprismodtageren Malala Yousafzai? Børneaktivisten, som voksede op i Swatdalen og blev en verdensstemme for pigers ret til uddannelse? Pigen, der var villig til at risikere sit eget liv for den kamp og endte med at blive skudt? Pludselig stod hele den vestlige verden forført af hendes principfasthed, og en række lande stod endda klar med åben invitation om asyl. ’Selvfølgelig’, tænkte Vesten, ’hendes kamp er forenelig med vestlige principper’.
Hvad mon der var sket, hvis Malala ikke havde risikeret sit liv, men i stedet havde valgt at flygte med sin familie til Europa – til Danmark? Jeg spørger nu, hvor danske myndigheder afviser og sender afghanske piger tilbage til Afghanistan. I visse tilfælde efter flere års ophold i Danmark.
Kære socialdemokrater, åbn døren for kvoteflygtninge igenNår jeg besøger Afghanistan, har jeg visse privilegier, fordi jeg har familiemedlemmer i Kabul. På trods af disse privilegier reduceres jeg hvert minut. Jeg er nemlig kvinde, så der er konstant noget, jeg ikke må sige, noget, jeg ikke må spørge om, noget, jeg ikke må gøre. Jeg skal være opmærksom på mit tøj, mit ansigtsudtryk, hvordan jeg sidder og rejser mig, og jeg skal huske, at jeg ikke bare må gå en tur alene. Jeg skal adlyde det modsatte køn og finde mig i, at selv vold er legitimt, hvis jeg skulle være så uforskammet at sige fra. Jeg skal finde mig i at passere kvinder i markedet, der bliver slået, mens politiet står to meter derfra. Kvinden er ikke et menneske, men en ejendom.
I Afghanistan er kvinden ikke et menneske, men en ejendom
For nogle uger siden mødte jeg en afghansk flygtningepige i Grand Teatret. Hun hed ikke Malala, men Rokhsar Sediqi og er 16 år. Vi havde ikke kun de afghanske rødder tilfælles, men også en fortid, hvor vi aldrig rigtig nåede at være børn.
For nogen tid siden modtog familien Sediqi brev om afslag og konsekvenspåmindelse om hjemsendelse. Dette, på trods af at Rokhsar kom til Danmark for seks år siden, og at de danske myndigheder har svigtet barnets tarv ved at placere deres arbejdspligter på hendes små skuldre.
I de seks år har Rokhsar nemlig stået med et byrdefuldt ansvar, hvor hun har varetaget opgaver, som forvaltningsretten forpligter offentligt ansatte til: I seks år har hun vekslet mellem at være en helt almindelig teenager og en overbebyrdet voksen, der skal oversætte alle udefrakommende danske breve, tage sig af alle opkald til danske kontorer og tage med alle familiemedlemmer til møder med kommunen, Udlændingestyrelsen, lægen, skolen osv.
Aktivisten Malala bliver sat til musikForestil dig, at være talerør mellem din familie og samfundet omkring jer. At du er budbringeren på de værste nyheder – om det er afslag på asyl eller at fortælle din far eller mor, hvis de er alvorligt syge. Eller når du skal udfylde lægelige spørgeskemaer, på vegne af dine forældre, og der så står spørgsmål til alt fra sexliv til depressioner.
Forestil dig, at være talerør mellem din familie og samfundet omkring jer. At du er budbringeren på de værste nyheder
Jeg husker utallige situationer, hvor jeg kunne have skånet mine forældre, så de bevarede lidt privatliv og derfor lidt værdighed, ligesom jeg husker utallige situationer, hvor jeg ønskede, at nogen skånede mig som budbringeren. Man bliver tvunget til at blive voksen, allermest fordi man bærer på alle hjemmets bekymringer på en gang.
Feminister må også gerne være uenigeI snart to generationer har myndighederne placeret ansvaret for deres forvaltningsretlige oplysningspligt og vejledningspligt på flygtningebørn og på børn og unge med dansk statsborgerskab. Det skete hverken dengang for mig – og det sker heller ikke i dag. Den dag i dag springer man elegant barnets tarv over, så snart flygtningesager skal behandles.
Rokhsar er nu holdt op med at gå i skole. Hun er brudt sammen og har tabt sig 10 kg på bekymrende kort tid. De sidste par måneder har hun været i landsdækkende medier, hvor hun bønfalder udmattet om at få lov til at være et barn.
Kære myndigheder. Vi er en generation af efterkommere, der kræver, at I lever op til at varetage barnets tarv. I skal respektere vores forældres privatliv og respektere, at vi har krav på barndommens uskyld. I skal leve op til de retlige pligter og ikke placere jeres arbejdsbyrde på os børn.
I kan begynde med at beskytte Rokhsars tarv.
fortsæt med at læse
