Et af de mærkeligste budskaber i Det Nye Testamente står at læse i Matthæusevangeliet: »For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har«, lyder det.
Umiddelbart ville normal moral tilsige det stik modsatte – at de, som har mest behov, også får mest støtte – men regeringen og Dansk Folkeparti har tydeligvis taget budskabet fra Matthæusevangeliet til sig. Mens smykkerne skal tages fra flygtninge, og tusinder af danske børn kastes ud i fattigdom på grund af kontanthjælpsloftet, er det forrygende tider for de velbjærgede.
