At tale om ’tonen i debatten’ er for længst blevet en kliché, som gør det vanskeligt at ytre sig om emnet.
Gennem en periode, hvor rammerne for den offentlige debat er blevet ændret radikalt på grund af de sociale medier, har det været tabu at mane til besindighed. Det har medvirket til at gøre os tonedøve.
