Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ANNELENE PETERSEN  (arkiv)/Jyllands Posten
Foto: ANNELENE PETERSEN (arkiv)/Jyllands Posten
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kønsopdelt svømning er god integration

Kønsopdelte sportsgrene får kvinder og piger med indvandrerbaggrund ud af hjemmene.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I mere end 10 år har over 100 kvinder i Aarhus kunnet svømme uden det andet køns tilstedeværelse og bag tildækkede ruder hver lørdag i den offentlige åbningstid. Men nu har et flertal af politikerne i Aarhus sat en stopper for den kønsopdelte svømning og dermed skudt sig selv i foden.

To tredjedele af de kvindelige svømmere, som flittigt deltog i den kønsopdelte svømning om lørdagen i Aarhus, kommer nu slet ikke i svømmehallen mere, oplyste en medarbejder fra svømmehallen til TV 2 News 30.5.

Der er i mine øjne intet galt med kønsopdelt svømning, og det er noget pjat, at Aarhus Kommune har fjernet det. Har disse politikere overhovedet forstået, hvad det handler om? Er de klar over, at de nu sætter en stopper for virkningsfuld integration og ligestilling for en stor gruppe i vores samfund?

Kønsopdelt svømning og andre sportsgrene får især kvinder og piger med indvandrerbaggrund ud af hjemmene, de får en sundere livsstil og et bedre helbred, som kan komme den danske statskasse til gavn senere hen. Konsekvensen er desværre i dette tilfælde, at flertallet af disse piger ikke længere får dyrket motion. Nogle må ikke for deres forældre, hvis der er drenge til stede, og andre har ikke lyst på grund af blufærdighed.

Hvem siger, at de danske værdier ikke tåler kønsopdeling inden for visse områder?

Mange piber over det – især politikere, som synes, det er i strid med de danske værdier og kultur. ’For i Danmark bader man ikke kønsopdelt’, lyder påstanden. Men hvem siger, at de danske værdier ikke tåler kønsopdeling inden for visse områder?

I København får det netop piger til at komme ind i en sund livsstil, de bliver integreret i det danske samfund gennem en forening og et fællesskab, hvor der er en mangfoldighed af piger med mange forskellige baggrunde, kulturer og traditioner – også mange danske piger – og de mødes på tværs af forskelligheder og har det godt sammen.

Det er på tide, at politikerne i Aarhus indser, at kønsopdelt svømning er en inkluderende måde at integrere disse piger og kvinder på.

Det svarer til, at man ansætter en handikappet person på særlige vilkår og tager særlige hensyn til vedkommendes behov. Hvorfor kan Aarhus ikke inkludere disse piger på samme måde som andre borgere med særlige behov?
Kønsopdelt svømning er netop det, der skal til, for at piger og kvinder med eller uden indvandrerbaggrund kommer ud af deres blufærdighed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden