Inden for få uger har to familier – den ene britisk, den anden irakisk – oplevet den værste tragedie, da deres døtre, begge 8 år, brutalt blev revet fra dem. Den første har vi hørt alt om. Den anden ikke et ord om. Det er typisk.
Den første, Saffie Rose Roussos, havde netop overværet Ariana Grande-koncerten med sin mor og storesøster, da Salman Abebi udløste en selvmordsbombe, spredte rædsel og trak 22 uskyldige med sig i døden. Saffie, »elsket af alle«, som hendes lærer fortalte, døde.
