Fracking. Ved første overfladiske bekendtskab med ordet forestillede jeg mig, at det var en nyskabelse blandt hverdagens eder og forbandelser. Jeg overvejede, om man nu kunne være med på noderne ved at omtale uansvarlige politikere som fracking idioter. Det kan man måske. Også selv om definitionen ifølge Wikipedia er anderledes nøgtern og ikke umiddelbart signalerer fare:
»Hydraulisk frakturering er en metode til at skabe revner og sprækker (frakturer) ud fra en boring i undergrunden ved at pumpe en væske blandet med sand eller andre hårde korn og visse kemikalier ned i boringen under meget højt tryk«.

