0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivfoto
Foto: Arkivfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

20 jordemødre og forskere i samlet budskab: Sunde og raske gravide møder unødvendigt højt beredskab i vores frygtbårne fødselskultur

Når frygten råder, bliver beslutninger ikke altid truffet på det bedst mulige grundlag. Frygten er ikke kun patientens eller de pårørendes, frygten er i høj grad også de sundhedsprofessionelles.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skal vi åbne fødeklinikker for at afhjælpe kapacitetsproblemerne på de danske fødegange? Mulighederne er ved at blive afsøgt politisk, og vækker stor bekymring hos danske fødselslæger.

Som jordemødre og forskere deler vi lægernes ønske om at bevare den bedst tænkelige sikkerhed og anvendelse af ressourcer på fødselsområdet. Men som specialister i den normale fødsel kan vi samtidig sagtens se potentialet i at gentænke organiseringen af fødslerne i Danmark.

Graviditeter og fødsler med komplikationer skal selvfølgelig følges og behandles på enheder med en høj specialefunktion, hvor der er mulighed for tæt samarbejde på tværs af lægefaglige specialer, f.eks. med børnelæger, narkoselæger eller hjertelæger.

Men sunde og raske kvinder, der forventes at gennemgå ukomplicerede graviditeter og fødsler, behøver ikke at komme ind i et system, der er specialiseret til at varetage komplicerede forløb.

Vi er blevet bange for sygdom og for døden, og vi vil gå meget langt for at forebygge, afhjælpe eller allerhelst undgå begge dele. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget vi er villige til at betale?

Tværtimod er der meget, der tyder på, at det ligefrem er en ugunstig måde at organisere vores fødselshjælp på. Det er ikke alene en dyr løsning at stille med det højst tænkelige beredskab til hver eneste fødsel (om ikke på fødestuen så i kulissen), det er også en dårlig løsning, fordi det skaber en fødselskultur, som er konstitueret af risikotænkning og frygt. Studier har gentagne gange vist, at raske kvinder, der føder på hospitaler, har en øget risiko for unødvendige indgreb i deres fødsel.

Man taler om en ’medikalisering’ af fødsler, som kan forstås som den proces, hvor en normal fase i menneskets liv underlægges sundhedsvæsenets struktur og teknologi.

I praksis betyder det, at fødslen som en ikke-medicinsk tilstand inddrages i et medicinsk klassifikationssystem, og at denne konstruktion kommer til at legitimere medicinsk behandling.

Som eksempel kan nævnes, at vi i Danmark nu sætter op mod hver fjerde fødsel i gang medicinsk, hvilket er en fordobling på de seneste ti år.

Hvorvidt det stærkt øgede antal igangsættelser faktisk har reddet 60-100 børn om året, som det flere gange har været anført af fødselslæger fra Rigshospitalet, er imidlertid stærkt omdiskuteret i den videnskabelige litteratur.

Medikaliseringen er også et udtryk for en risikotænkning, som karakteriserer samfundet generelt. Vi er blevet bange for sygdom og for døden, og vi vil gå meget langt for at forebygge, afhjælpe eller allerhelst undgå begge dele.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget vi er villige til at betale? Dels i kroner og øre, fordi der selvfølgelig er økonomiske udgifter forbundet med at tilbyde behandling til raske personer.

Og dels fra et etisk perspektiv, fordi enhver medicinsk behandling kan medføre alvorlige bivirkninger for både mor og barn.

Når frygten råder, bliver beslutninger ikke altid truffet på det bedst mulige grundlag. Frygten er ikke kun patientens eller de pårørendes, frygten er i høj grad også de sundhedsprofessionelles.

Ingen læge eller jordemoder kan bære at overse noget, at undlade at handle eller at fejlkategorisere en sygelig tilstand som noget normalt og ufarligt. Men frygten for, at noget går galt eller bliver overset, kan imidlertid blive så dominerende, at den kommer til at påvirke dømmekraft og handling.

Man taler om ’defensiv medicin’, når der udføres diagnostik eller behandling, som enten ikke er sundhedsfagligt påkrævet, eller som af relevante prioriteringsmæssige årsager ikke burde udføres.

Defensiv medicin er som udgangspunkt uhensigtsmæssig, fordi den kan være direkte skadelig for patienten, og fordi der er tale om et ubegrundet forbrug af ressourcer.

Risikovurderinger og dermed også prioriteringer i et økonomisk presset sundhedsvæsen, er baseret på andre faktorer end videnskabelig evidens alene, og vi må forholde os til, i hvor høj grad vi skal lade os styre af frygt i vores tilgang til fødsler og vores modtagelse af de kommende generationer.

Annonce

Når en fødsel fortrinsvist kategoriseres som en medicinsk begivenhed, kan vi måske miste noget, der kan være lige så værdifuldt som overlevelse alene. Som en kvinde udtrykker det i bogen ’Efterveerne – den traumatiske fødsel’:

»Tænk sig, at en fødsel kan knække eller rejse et menneske! Dét ville jeg ønske, at alle jordemødre vidste. At de er bevidste om, at deres arbejde ikke blot er at hjælpe den fødende med at bringe barnet til verden, men også at de har stor magt over den fødendes mentale tilstand under fødslen, men også efter«.

Dette budskab er ikke kun vigtigt for jordemødre, men også for fødselslæger og for beslutningstagere.

Vi ser en risiko for, at vi kommer til at tage fødslerne fra kvinderne, når alle fødsler skal passe ind i rammerne på en stor specialafdeling, hvor der er et naturligt, stærkt fokus på risiko og komplikationer.

Enhver kvinde skal støttes i at træffe frie, informerede valg og have mulighed for at føde der, hvor hun føler sig tryg, og vi hilser derfor forslaget om forsøg med fødeklinikker og bedre hjemmefødselsordninger i Region H velkommen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?