Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debatindlæg: Regeringen vil trække tæppet væk under DSB, præcist som man gjorde det med PostNord

Både miljøpolitisk og socialt set er finanslovsforslagets bebudede spareplaner hos DSB en katastrofe.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hul i hovedet. Sådan må man betegne det seneste anslag mod den kollektive trafik med udsigten til et 2,73 milliarder kroner dybt dolkestød ned i DSB’s budgetter.

Det er ikke alene usigelig dumt ud fra en miljøpolitisk betragtning, det er også dybt asocialt, og så er det et anslag mod intentionen om at binde Danmark bedre sammen. For at starte med det sidste: Det er absurd, at regeringen med den ene hånd igangsætter en udflytning af offentlige institutioner og virksomhed for at skabe aktivitet og muligheder i Udkantsdanmark og binde Danmark bedre sammen. Alt imens den anden undergraver en betydningsfuld transportåre, der netop medvirker til at binde landsdelene sammen. Det skurrer i den grad mod mit nordjyske ophav, som tilflytter og bosiddende i Københavnstrup gennem en lille menneskealder.

De sidste mange års åreladning af DSB’s overskud til statskassen har allerede sat virksomheden under pres på flere områder

Socialt er det en katastrofe, da utrolig mange mennesker er afhængige af en relativt prisbillig offentlig transport, herunder togtransport, der på langt de fleste parametre slår busdrift på sikkerhed, komfort, forudsigelighed og service, både på kortere og længere distancer til og fra arbejde, skole, sygehus- og familiebesøg. Miljøpolitisk er det dybt godnat, men denne regering har jo på mange områder valgt at lukke øjnene for den nødvendige omstilling til bæredygtige transportformer og klimasikring.

Om regeringsparterne ser en vision for sig med sindrige motorvejsudbygninger i flere etager, med bredere veje og god plads til de mange større biler og flere parkeringshuse i storbyerne til den velstillede del af befolkningen, må tiden vise.

Fremkommelighed i trafikken og mobilitet synes alene at blive defineret ud fra de privilegerede luftlags synsvinkel.

Anslaget mod DSB er dog også, ikke uventet, led i et ideologisk korstog mod en rimelig succesfuld og robust offentlig virksomhed.

De sidste mange års åreladning af DSB’s overskud til statskassen har allerede sat virksomheden under pres på flere områder.

Det har ført til prisstigninger (læs: overbeskatning af pendlere og andre trofaste kunder), beskæring af service og uregelmæssigheder i togdriften. Alt sammen har det bidraget til et dårligere renommé for DSB.

Med den konsekvens, at nogle af de fattigste kunder har søgt over til de nye konkurrerende lavprislangtursbusser, der nu også kæmper om den knappe plads på landets motorveje, mens de mere velbeslåede vælger privatbilen.

Vi har set det før med PostNord og andre offentlige virksomheder: Tæppet trækkes gradvist væk ved at fjerne forretningsgrundlaget bid for bid. Det ligner unægtelig en tanke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden