Allerede inden Politikens udsendte har fået frakken af i Ritt Bjerregaards entré, forklarer den tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester, at hun har fulgt avisens centrum-venstre-kampagne med interesse, men at hun må anholde et par præmisser:
»Betegnelsen centrum-venstre er problematisk i sig selv, for den skygger for forskelle. Hvis man skal have noget ud af debatter, skal man trække forskellene op – ikke dække dem til«.
