Jeg er ikke meget for at flyve, fordi synet af lufthavnen forvandler mig til inspektør Clouseau.

Jeg kommer ind i afgangshallen og har allerede mistet tasken i taxaen. Den bliver reddet i sidste øjeblik. Ind igen. Nu er det om at have diverse billetter, papirer og pas parat, men de skjuler sig på bunden af tasken. Man viser nogen noget ... hvis det lykkes. Så står man i en lang kø, hvor man skal afføre sig alt det, man tog på i morges – ur, smykker, sko, frakke, tasken – før man slippes fortumlet igennem. Så er der det med de små forbudte flasker. I hånd eller i kuffert? Jeg har altid glemt det. Shampoo og Baileys forsvinder derfor også.