Det er de færreste taleradioprogrammer, der har deres egen hus-DJ med i studiet. Men siden 3. april har Kian Sadeghi og Mukhtar Afhakame (bedre kendt som MJ) hver mandag til torsdag klokken 12:05 brudt gennem æteren på Radio24syv i programmet 'Ghetto Fitness'. Og hver gang sørger DJ Adamo$ for, at tung gangsterrap varter værterne op.
De beskriver det selv som lyden af ghettoen, to unge indvandrere i en sort BMW. Eller som de selv siger: »En bimmer med to shababs, der cruiser rundt i gaderne. Vi har bare taget bilen ind i studiet og rullet vinduet ned«.



