Det hele begyndte en dag, uden at jeg havde inviteret ’ham’ ind. En fremmed ’mand’ stod der pludselig; jeg havde muligvis nok lukket ham ind af døren uden at gøre mig de store tanker om, hvem og hvad han egentlig var for en, og hvad han skulle i vores hus. Jeg havde underligt nok ikke gjort mig de store pædagogiske overvejelser om ham, som jeg ellers altid plejer at gøre, når det vedrører mine børn. Måske skyldes det, at det drejede sig om mit sidste barn i rækken, for jeg husker, hvordan min første søn dårligt måtte være på de sociale medier, før han var 14 år.

Denne ’mand’ var Fortnite-spillet, som min 10-årige søn nu dagligt sad alene med i flere timer.