Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkivtegning: Mette Dreyer
Arkivtegning: Mette Dreyer /Politiken-Tegning

Arkivtegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advarsel: Her er noget så sensationelt som et indlæg fra en lærer, som roser sine ministre

Lad os finde et karaktersystem, der giver dem 13 for den usædvanlige præstation.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advarsel! Der er alvorlig risiko for at få kaffen galt i halsen, for du vil nu læse noget så sensationelt som et indlæg fra en lærer, som roser undervisningsministeren og uddannelsesministeren. Faktisk fortjener de begge et flot 10-tal for deres præstation. Denne karakter gives for den fortrinlige præstation, hvor der dog også er nogle mangler.

Der er nemlig grund til at rose Merete Riisager og Tommy Ahlers for deres initiativ til forbedring af den mere end ti år gamle karakterskala, vi bruger på skoler og uddannelsesinstitutioner. De har på baggrund af en grundig evaluering, hvor underviserne har været inddraget, indset, at det er på tide at forbedre karakterskalaen. Den har nemlig tre mangler:

Første mangel er, at en elev eller studerende starter med udgangspunkt i topkarakteren 12, og så trækker bedømmerne ellers fra, når der er fejl. Det medvirker til en slags nulfejlskultur, hvor det handler om ikke at lave fejl og ikke at tage chancer og afprøve nye ting. Mange i undervisningsbranchen vil nok nikke genkendende til unge, som spørger ind til, hvad der skal til for at få 12, frem for at søge vejledning om, hvordan de kan afprøve nye metoder eller anderledes projekter. Eleven vælger således det sikre frem for at prøve sig selv af med risiko for at fejle.

Vi bør i stedet have en karakterskala, hvor vi bygger op nedefra med udgangspunkt i, hvad eleven gør rigtigt. Ofte har jeg siddet med elever, der i en feedback til en eksamen eller en opgave ikke forstår, at de faktisk har fået et 7- eller 10-tal, for fokus er, hvorfor det ikke var 12. Det er klart, når vi har indrettet systemet efter, hvilke fejl eleven laver. Det kunne være langt mere opbyggeligt at tage udgangspunkt i, hvad eleven gjorde rigtigt med en supplering af, hvad der kunne være gjort bedre.

Anden mangel er, at der er nogle mærkelige spring i karakterskalaen, der desværre kan være medvirkende til den usunde præstations- og perfekthedskultur, vi ser blandt unge i dag. 25,1 procent af de unge mellem 16 og 24 har ifølge Den Nationale Sundhedsprofil således et højt stressniveau. Tallet for kvinderne i aldersgruppen er 40,5 procent.

Det ville være naivt at tro, at en forbedret karakterskala kan ændre væsentligt på de skræmmende tal, men i min hverdag oplever jeg gang på gang, at 12 blandt eleverne bliver set som en god karakter, 10 som okay og 7 som en dårlig og pinlig karakter, som de helst ikke fortæller deres klassekammerater om. Det er måske ikke så mærkeligt, når 7 svarer til 8-9 på den gamle 13-skala og 10 svarer til 10. I gamle dage kunne man altså sige: »Herregud, et 9-tal er da slet ikke så ringe, for det er jo tæt på en tocifret karakter«. I stedet ser unge i dag forskellen mellem 10 og 7 som afgrundsdyb. Sammen med fejlfindertilgangen er det med til at bidrage til perfekthedskulturen blandt unge.

Tredje mangel er, at karakterskalaen ikke tilgodeser de superdygtige elever. Selv om skalaen ikke ansporer eleverne til at tage chancer og prøve noget nyt, lykkes det alligevel med god vejledning af og til for nogle elever at afprøve nye og spændende projekter. Sidste år lavede nogle af mine elever et projekt, hvor de udviklede en ny type beton med affaldsplastik. De kontaktede både virksomheder og forskere for at få målinger, støbning og sparring. Resultatet blev en beton, som både var smidigere og stærkere end normal beton. Disse elever tog en chance, for de anede ikke, hvad det ville ende med, men de leverede et kæmpe engagement og en masse fritid i projektet. På den gamle skala ville det helt sikkert være blevet et 13-tal. De måtte dog nøjes med 12.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

12 er blevet en så bred karakter, at mange får den. Faktisk kan der godt være mindre fejl i 12-tallet! Det kunne være fedt, hvis nogle elever kunne få noget, der svarer til et 13-tal, for det ville belønne dem, der prøver noget nyt og innovativt – og som tager chancer.

Alle tre mangler vil Riisager og Ahlers se på, så hvorfor fortjener de ikke et 12-tal for deres præstation? Jo, jeg frygter at de i deres iver for at ændre karakterskalaen glemmer, hvor vigtig den formative feedback er. Den handler nemlig om samtalen mellem lærer og elev. Hvad kan du gøre næste gang for at forbedre dig? Hvilke fokusområder vil være gode for dig til næste aflevering? Spørgsmål som disse peger frem mod, hvad den unge skal lære fremover, hvor en karakter blot fortæller noget om en præstation, der ligger i fortiden.

Jeg håber, at de to ministre i arbejdet med den nye karakterskala vil gøre sig fortjent til 12. Hvem ved? Måske endda 13! For at tage et 12-tal skal de demonstrere udtømmende opfyldelse af initiativets mål. Det ville de gøre, hvis de får justeret karakterskalaen, så den ikke tager udgangspunkt i fejlfinding, ikke har de mærkelige spring og tilgodeser de elever, der laver noget usædvanligt godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Allerhelst vil jeg gerne give ministrenes initiativ 13, der gives for den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. De skal altså gøre noget, der er noget ekstra, og som går længere end blot at ændre karakterskalaen. Her er et langt stærkere fokus på den formative og fremadrettede feedback svaret. Den skal vi have langt mere af i! Inddrager Ahlers og Riisager dette, sidder jeg klar med mit 13-tal.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden