Som så mange andre kvinder er jeg blevet chikaneret på nettet. Min plageånd beskrev eksplicit og detaljeret, på hvilken måde han ville krænke mig, men hans trusler var af en eller anden grund ikke en krænkelse af vilkårene for at bruge Twitter. Selv om jeg henvendte mig gentagne gange til Twitter, gjorde tjenesten intet.
Derfor tog jeg sagen i egen hånd. Jeg strammede gradvis op på mine indstillinger på Twitter, Facebook og Instagram. Jeg er stort set holdt op med at dele personlige opdateringer, der ikke er arbejdsrelaterede, og har slettet fotos af mine børn. I mere end et år har jeg ikke lagt nye billeder op.

