Hvor er det rørende at se, hvordan Pia Kjærsgaard har kastet sin bedstemoderlige omsorg over klimaaktivisten Greta Thunberg. Folketingets formand er bekymret for det 16-årige klimaikons ve og vel, efter at Thunberg sidste weekend bevægede 30.000 demonstranter til danmarkshistoriens største klimamarch på Christiansborg Slotsplads.
Kan Greta Thunberg nu holde til det, har Pia Kjærsgaard anklagende spurgt Politiken og mig, der var initiativtager til Thunbergs første tale på dansk grund.
