Behøver vi virkelig gå i alarm over corona? Ikke så få spurgte, før Mette Frederiksen erklærede undtagelsestilstand onsdag aften. Nogle slog covid-19 hen som en simpel influenza. Nogle yngre lagde vægt på, at virussen kun rammer de ældre eller de svagelige. Underforstået: som alligevel skal dø.
Og så var der Jyllands-Postens kommentator, som slog til lyd for, at indvandrere er meget farligere end corona. Glem det sidste: Sammenligningen af en folkegruppe med en smitsom sygdom er kvalmende, gusten og historisk belastet.

