Reinhard WA Müllerhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Reinhard WA Müllerhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Den jødiske skole på Strandvejen bevogtes af politiet, og slagteren på Lyngbyvej får ofte knust ruderne. Og det virker, som om vi bare har accepteret, at det er sådan i Danmark. Det er sindssygt.

Dansk stjerneforfatter: Det er sindssygt, at man ikke kan åbne en jødisk restaurant i 2020 uden at risikere sit liv

Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Min mormor hed Rachel og var jøde. Hun kom til Danmark som lille pige og boede på Israels Plads (som dengang var et fattigt sted). I 1943 flygtede hun til Lund i Sverige, hvor hun i en flygtningelejr forelskede sig i min morfar, Christian, en ung lyshåret mand fra Aalborg. Christian var flygtet, fordi han var modstandsmand. Han samlede våben, som englænderne smed ned over Rold Skov om natten.

Når jeg som voksen tænker på min mormor og morfar, er det tydeligt, at de begge var traumatiseret af krigen, og at de til en vis grad gav deres traumer videre til deres børn, min mor og hendes to brødre. En krig kaster lange skygger.

Reinhard WA Müllerhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her