Statsminister Mette Frederiksen efterlyste 15.8, at de etniske minoriteter skulle tage mere ansvar for bekæmpelse af coronasmitten. Men de somaliske foreninger i Aarhus har fra pandemiens start taget coronavirussen meget alvorligt og informeret kraftigt om det.
Senest har vi, på baggrund af de højere smittetal, nedsat en somalisk coronataskforce i tæt samarbejde med Aarhus Kommune. I dette samarbejde gør vi en aktiv opsøgende indsats med information og rådgivning.

