Coronakrisen har medført det største økonomiske tilbageslag i nyere tid, og det er vigtigt, at vi igangsætter de rigtige tiltag for at sikre genopretningen af økonomien. Regeringens pensionsudspil hører ikke hjemme her.
Finansieringen af pensionen vil især have negative konsekvenser. Tag bankskatten eksempelvis. Det er sikkert sød musik i socialdemokratiske ører, men når staten pålægger en række virksomheder en uventet regning på 1,5 mia. kr., er det naturligt, at disse virksomheder hæver prisen på deres varer. Det ville både en frisør og en bager gøre. Og det vil vores banker selvfølgelig også.

