Thomas Hermann Nørgaard, Liberal Alliance Ungdom.
Hvis du havde 90 mandater, hvad ville du så gøre?
»Jeg er opvokset på Christianshavn, hvor jeg har set, hvad konsekvenserne af forbuddet mod stoffer gør. Jeg mistede faktisk min bedste ven til en overdosis sidste år, og det har gjort mig endnu mere følelsesmæssigt involveret i sagen for at legalisere stoffer, end jeg allerede var. Han døde ved et uheld, fordi han ikke kunne vide, hvad der egentlig var i stoffet. Det er den ene grund til, at det ikke giver mening, at de er forbudte. Hvis det var legaliseret, kunne man regulere markedet, så vi kunne stole på produkterne, og så er jeg overbevist om, at vi ville se langt færre overdoser«.
