Jeg er rasende. Hvad sker der for, at vi pussenussedemokrater de facto accepterer, at mennesker slås ihjel på europæisk territorium, fordi de siger, skriver og tegner det, de vil? Hvorfor sidder vi i sofaen og kigger på, at vores kontinent lige nu tømmes for det jødiske folk, som vi lovede at beskytte efter holocaust-uhyrlighederne? Vi er alt for svage i vores reaktion mod det, der sker i Danmark og Europa i de her år. Det er så enormt trist at være vidne til.
I disse dage og uger hører vi om det ene angreb efter det andet i Frankrig. I smukke og frie byer som Avignon, Nice og Lyon skal mennesker nu dagligt frygte knivstikkeri og overfald. Masseanholdelser, masseangreb og massetrusler er hverdagen. Mellemøsten brænder franske flag af, fordi republikken ikke vil acceptere den kamp mod ytringsfriheden, som lå bag likvideringen af en almindelig skolelærer. Samtidig kan man læse i Politiken (30.10.), at en lektor på Københavns Professionshøjskole har fået hemmelig adresse, fordi vedkommende ville bruge Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Og mens alt det her står på, så belastes de få tilbageværende jøder i Europa af endnu mere frygt for deres liv. Hverdagen bliver et fængsel.
