Det føltes som en håndgranat, der blev kastet ind i det verdenspolitiske middagsselskab, da Donald Trump i 2016 overraskede de fleste og hev sig ind i Det Hvide Hus med et komfortabelt flertal i valgmandskollegiet. Da skaderne var gjort op, stod det klart, at amerikanerne havde skrevet et nyt og afgørende kapitel i bogen om arbejderklassen, der forlader centrum-venstre.
For det var først og fremmest dem, der fravalgte demokraterne, ikke mindst i de tre industristater Pennsylvania, Michigan og Wisconsin i Midtvesten, som for første gang siden 1980’erne krydsede over og afgjorde valget.



