Af og til tager jeg mig selv i at savne Jean-Claude Juncker som EU-Kommissionens formand. Hvor den nuværende formand, Ursula von der Leyen, kommunikerer stramt efter nøje kalibrerede talepapirer, fabulerede den luxembourgske levemand frit og uforudsigeligt ud ad tangenten.
Jean-Claude Juncker var en gave for os journalister, men han kastede sig ud i så mange improvisationer, at han uundgåeligt kom til at spille en falsk melodi indimellem. Som da han i 2017 med udsigten til Brexit kom med følgende forudsigelse om den sproglige udvikling i EU: »Langsomt, men sikkert er engelsk ved at miste betydning i Europa«. Sagde han. På engelsk.

