Af og til tager jeg mig selv i at savne Jean-Claude Juncker som EU-Kommissionens formand. Hvor den nuværende formand, Ursula von der Leyen, kommunikerer stramt efter nøje kalibrerede talepapirer, fabulerede den luxembourgske levemand frit og uforudsigeligt ud ad tangenten.
Jean-Claude Juncker var en gave for os journalister, men han kastede sig ud i så mange improvisationer, at han uundgåeligt kom til at spille en falsk melodi indimellem. Som da han i 2017 med udsigten til Brexit kom med følgende forudsigelse om den sproglige udvikling i EU: »Langsomt, men sikkert er engelsk ved at miste betydning i Europa«. Sagde han. På engelsk.
Sådan er det ikke gået. Ironisk nok har Brexit nærmere gjort brugen af engelsk mindre kontroversiel, måske fordi sproget ikke læses ind i en politisk sammenhæng. Det er bare et praktisk arbejdssprog, som stort set alle forstår. Heldigvis er der et Juncker-citat til enhver lejlighed, og det næste har vist sig mere ædrueligt: »Dårligt engelsk er EU’s officielle sprog«. Det udsagn har luxembourgeren brugt ofte. Og han har formentlig hver gang set lige stolt og fræk ud over sin morsomhed.
Euroengelsk er den gængse lingo her i Bruxelles, når der skrives rapporter i institutionerne, drikkes lobbykaffe på cafeerne og holdes pressemøder med journalister. Tænk på britisk engelsk, bare mindre elegant, med en kaskade abstrakte tillægsord og floskler, grimme fagord og forkortelser udtalt med diverse mere eller mindre charmerende accenter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar