Hvis jeg kunne give alle beboerne på vores plejehjem én julegave i år, blev det uden tvivl en pause fra den triste coronasituation. Et pusterum, hvor de kunne glemme alt det ubehagelige, der præger vores land lige nu. Et frirum til at slå dørene op på vid gab og invitere hele den savnede familie på besøg – uden at de skulle bekymre sig om deres egen eller medbeboernes sikkerhed. Det er i bund og grund det, vi alle drømmer om. Men det kan jeg ikke.

Desværre er alle de ældre, der bor på plejehjem, underlagt endnu hårdere restriktioner end resten af befolkningen. Og de har lidt de største afsavn i mange måneder. Det berører mig dybt.