Det er de porøse stemmers tid. Jeg prøver at holde fast i alle dem, der var, og gøre plads til dem, der er.
Har jeg vækket dig?«, spørger min datter, da hun ringer først på en søndag eftermiddag for at høre, om jeg vil en tur med hende og børnene på legeplads senere.
»Nej, nej, jeg har bare ikke talt med nogen siden … engang i går vist«, svarer jeg, efter at jeg har rømmet mig, så stemmen er lidt mere fast.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
