Min veninde læser til jordemoder. Et vigtigt job, som er afgørende for, at vi alle får en god start på livet. Forholdene er dog under al kritik. For de ansatte, for de fødende kvinder og for børnene. I hovedstaden er der så travlt på fødestuerne, at det risikerer at blive til fare for kvinder og børn. Nybagte mødre overlades til sig selv kort efter fødslen. Jordemoderen må skynde sig ud af stuen. Selv om hun ved, at hun svigter mor og barn, bliver hun nødt til at gå. Der er en anden kvinde, som skal føde. Jeg forstår godt, at jordemødre græder af afmagt og frustration på vores fødegange.

Jeg forstår til gengæld ikke, at regionerne ikke griber ind. En tryg start på livet er altafgørende. Alligevel er der så meget pres på fødegangene i Region Hovedstaden, at fødsler reelt er til fare for kvinders og børns liv. En patient får antibiotika, men kan ikke tåle det. Det stod i journalen, der var bare ikke tid til at kigge i journalen. Og først da hjerterytmen faldt, var der akut tid til kejsersnit.