Politikere bekræfter Men in Black og ligesindede i, at eliten ikke bekymrer sig det mindste om folkets problemer, når energien bliver brugt på at tage afstand fra metoderne frem for at forstå gruppens budskab og motiver. Medierne bidrager til politikernes forståelse af Men in Black som voldsparate elementer. Resultatet vil sandsynligvis blive tiltagende vrede og mere vind i sejlene til protesterne.
Det er analysen fra aktivismeforsker Stine Krøijer oven på den udtalte forargelse, som gruppen Men in Black med sine demonstrationer har spredt på Christiansborgs gange – demonstrationer, der i flere tilfælde er endt med voldelige optøjer.
