Politiken har gjort sig til det faste talerør for den antikoloniale bølge, der åbenbart hersker på Kunstakademiet og i dele af kulturlivet og universitetsverdenen. De stærkt problematiske sider af denne bevægelse, som er blevet afdækket i andre medier, er avisen imidlertid tavs om, både journalistisk og på lederplads.

Hvordan kan vi som samfund acceptere, at der på Kunstakademiet er opstået et miljø, hvor det åbenbart blandt både undervisere og studerende regnes for et legitimt kunstværk at ødelægge andre kunstværker? Og hvordan kan vi leve med, at store dele af den fortælling om dansk kolonihistorie, som man bygger sin tankegang og sin ’kunst’ på, er konspirationsteoretisk i en grad, så den flugter med forestillingsevnen blandt vaccinemodstandere og Men In Black?