Der er gået højinflation i ledelse. Engang var det noget, man bare udførte, men i dag er det blevet et enormt forsknings- og (ikke mindst) forretningsområde. Hvert år udgives der en nærmest uendelig række af bøger om emnet, som er fyldt med banaliteter og floskler fra såkaldte ledelseseksperter. Og enhver direktør med respekt for sig selv sender jævnligt sine mellemledere på kurser, hvor de reelt set blot lærer at bruge tomme formuleringer, som hurtigt kan give fuld plade i ’bullshitbingo’.
Hele dette opstyltede ledelsesmenageri er fuldstændig misforstået. Det at være leder handler nemlig om noget ganske simpelt.

