Hvert eneste år er der højtideligheder 4. maj for at markere ophøret af den nazityske besættelse af Danmark – en tradition, som forhåbentlig vil fortsætte i adskillige af vore efterkommeres generationer.
Der er andre store begivenheder, der fortjener fejring. Nøjagtig i disse dage er det 30 år siden, at et dramatisk begivenhedsforløb i Moskva blev et afgørende kapitel i det, der få måneder senere resulterede i opløsningen af det største landbaserede imperium i menneskehedens historie, det, som i 1917-22 blev grundlagt af Vladimir Lenin, og som havde hentet sit teoretiske fundament hos den tyske filosof Karl Marx.
