Tesla-stifter Elon Musk synes ikke, at visionære mennesker som ham selv skal betale skat på samme måde, som små mennesker gør. For hvorfor skulle han dog aflevere sine penge til kedelige embedsmænd? De ødsler dem alligevel bort på trivielle opgaver, f.eks. at give bilproducenten Tesla en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 460 millioner dollars på et afgørende tidspunkt i selskabets udvikling. Og Musk har jo blikket stift rettet mod vigtigere ting som eksempelvis at sende mennesker til Mars for at »bevare bevidsthedens lys«.
Milliardærer er nemlig omgivet af mennesker, der fortæller dem, hvor fantastiske de er, og som aldrig kunne drømme om at antyde, at de gør sig selv til grin.



