Mens ukrainske soldater kæmper mod den russiske overmagt, og civile frygter bomber og overgreb, gik borgerne i et af Europas største demokratier til valglokalerne søndag. Om to uger begiver de sig af sted igen til anden runde af det franske præsidentvalg.
Lad os lige minde om, at borgere i det samme land i 1789 vedtog en erklæring om menneskerettigheder, herunder retten til at udtrykke sig frit og vælge deres repræsentanter, selv om det store flertal af befolkningen med kvinderne i spidsen ikke var omfattet at stemmeretten.


