Forleden var jeg til en bisættelse med mine forældres nabo gennem mere end 50 år. Han havde været postbud, og da vi efter bisættelsen mødtes til gravøl, kom jeg til at sidde ved et bord med flere af hans gamle kolleger, der, selv om de var gået på pension, havde masser af historier om deres liv med bjerge af pakker, postkort, breve og aggressive hunde.

Det er altid godt at deltage i gravøl, for den trykkede stemning letter en smule, når man kan sidde over et par stykker smørrebrød og noget drikkelse og snakke om den højtidelighed, man lige har været igennem. Og ikke mindst om den person, man har sagt farvel til.