Det er lidt af et paradoks: Enhedslisten har aldrig haft så meget indflydelse som de seneste tre-fire år med Mette Frederiksen i regering.
Danmark har vel heller ikke set en mere progressiv regering i en generation. I denne valgperiode har vi ikke bare undgået de arbejdsudbudsreformer, der ellers år efter år har slagtet sociale rettigheder og sendt skattelettelser til toppen, der har også været historisk store skridt i den rigtige retning for klimaet, velfærden i både psykiatri, sundhed, ældrepleje og daginstitutioner har for første gang i 30 år undgået nedskæringer og fået tilført midler. Og samtidig blev coronakrisen håndteret med en politisk økonomisk tilgang, der holdt hånden under både velfærden, lønmodtagerne og de små erhvervsdrivende.
