Alternativets nyvalgte folketingsmedlem Theresa Scavenius er også bogaktuel. Hun har skrevet ’Klimastaten’, som hun i weekenden præsenterede med et debatindlæg i Politiken.
Det er en meget lidt overbevisende debut for den nyslåede parlamentariker. Indlægget lægger fra land med et decideret forkert, i allerbedste tilfælde særdeles vildledende, udsagn. Scavenius påstår, at »klimapolitikken har generelt udviklet sig i en negativ retning de sidste 30 år«.
