Du kan indsende forslag til læserbreve, debatindlæg og Kroniken til Politiken ved at klikke her.
Politiken publicerer debatindlæg om alverdens emner og fra alle uanset alder, baggrund, politisk observans og skostørrelse. Vi forbeholder os ret til at redigere i de indsendte tekster, der kan blive bragt i både papiravisen og på politiken.dk.
Og husk: Vi modtager hver dage mange indlæg på Politiken. Det tager derfor nemt et par dage, før du får et svar. Vi tilstræber at svare alle inden for fem hverdage.
Genrer:
Læserbrev (ca. 100 ord)
Din holdning eller originale tanke, kort, smukt og præcist – vi publicerer daglig cirka 10 styk af de bedste direkte ind i den fælles demokratiske samtale, og det er en kunst at skrive et godt, kort læserbrev
Kort debatindlæg (ca. 500 ord)
Din holdning med plads til oplysende belæg for den, fra en personlig erfaring til en nuance, der også er vigtig – vi publicerer tre-fire styk om dagen
Langt debatindlæg (ca. 900 ord)
Her har du plads til dit eget vidnesbyrd eller til at forklare et stykke viden, inddrage et perspektiv eller fortælle en lille historie, der forklarer din holdning. Vi publicerer de cirka to bedste om dagen
Kroniken (ca. 2100 ord)
Kroniken i Politiken er en institution i dansk presse og har gennem et århundrede været avisens længste artikel. Kroniken blev indført i 1905 af Henrik Cavling. Første kronik var skrevet af Politikens medstifter Georg Brandes og havde titlen ’Den Svageres Ret og Pligt’. Gennem årene har Politiken bragt mere end 80.000 Kroniker skrevet af alt fra statsministre til arbejdsløse og studerende.
Kroniken er som de øvrige debatformater åben for alle, eneste krav er, at det er en velskrevet og tankevækkende tekst, som kan sætte gang i tankerne og samfundsdebatten.
