»Planeten er lige nu rekordvarm, uden at der er medier, som rigtig tager det alvorligt. Det er, som om vi er blevet immune over for klimaet«. Sådan skrev meteorolog og forfatter Jesper Theilgaard i en klumme i Jyllands-Posten i denne uge.
Her kom DR’s tidligere tv-meteorolog med en skarp kritik af danske mediers dækning af de globale temperaturstigninger, som er alt for dårlig, og som der er alt for lidt af.