Sidste uge var stats- og regeringschefer fra det meste af verden forsamlet i Paris til endnu en konference om hjælp fra den rige til den fattige verden. Som sædvanlig skortede det ikke på pæne ord og velvilje fra de rige: Der blev lovet penge – men langtfra nok, for nu skal hjælpen ikke kun bidrage til at afhjælpe fattigdommen, men også klimaomstillingen – og som sædvanlig mindede flere afrikanske statschefer og ledere om, at den slags løfter stort set aldrig bliver holdt.
Et godt eksempel er forpligtelserne fra klimatopmødet COP21 i Paris i december 2015 om økonomisk hjælp til investeringer i klima, som langt fra indfriet. Det samme gælder løfter fra andre konferencer, hvilket præsident Emmanuel Macron erkendte på endnu et klimatopmøde, COP27, i Egypten sidste år.