Solen får fugten på de mange mørkegrønne blade til at fordampe. Om lidt vil blomster og buske i den lille have igen være tørre, og nattens regn bare et minde fra et døgn, hvor den tætte duft af august begyndte at sætte sig igennem.
»Er der torne på«, spørger den femårige fornuftigt, og da han har fået en tydelig hovedrysten til svar, plukker han en lille håndfuld solbær. Og spiser dem, mens vi går ud af haven igen.


