Hver eneste uge mødes demonstranter i protest mod krigens uhyrligheder for både palæstinensiske og israelske civile. Mens det for nogle har været en livslang kamp, har andre først sluttet sig til demonstrationerne efter 7. oktober, hvor Hamas indledte et militant angreb på Israel.
»Jeg vil vove at påstå, at det her er en mobilisering, der er større end noget, jeg tidligere har været vidne til i konflikten mellem Israel og Palæstina«, lyder det fra Thomas Olesen, professor i politiske bevægelser ved Aarhus Universitet.