Over 15.000 mennesker, heraf flere end 6.000 børn. Så mange har Israel slået ihjel i Gaza i løbet af få uger – og tallet fortsætter med at vokse.
Israel har bombet grundlæggende samfundskritisk infrastruktur og civile mål som hospitaler, skoler, beskyttelsesrum og flygtningelejre. Israel har indført en fuldstændig belejring, der forhindrer mad, medicin, vand og brændsel i at nå frem til de 2,3 millioner palæstinensere, der er fanget i den besatte Gazastribe, og det har fået Oxfam til at anklage Israel for at bruge »sult som et krigsvåben«.

