Hvordan kan nogen mene, at det er en god ide med Kamala Harris? Hun er jo nærmest blevet salvet på rekordtid.
Måske er årsagen, at et kampvalg enten før eller under det demokratiske konvent ville have været hårdt og splittende. Eller at Harris ligger så langt foran i indsamlingen af kampagnemidler, at en mulig modkandidat ikke ville have en chance. Eller at de tunge folk i Det Demokratiske Parti virkelig mener, at vicepræsidenten er den bedste kandidat til at slå den tidligere republikanske præsident.


