»DU LIGNER IKKE EN PROFESSOR!«, udbrød en ældre herre blandt publikum, da jeg sidste år gav en populærvidenskabelig præsentation, ’Tak for lort: Vi studerer antibiotikaresistens fra dit WC med supercomputere’. Jeg er heller ikke professor, men adjunkt og har piercinger i ører, næse og underlæbe, hvilket var årsagen til herrens kommentar.
Efter at have fortalt ovenstående på LinkedIn forleden har andre fortalt om lignende oplevelser. Til min overraskelse opdagede jeg, at der også fandtes yngre, danske forskere, der mente, at den slags mundtlige kommentarer er selvforskyldte og på sin plads. Grunden? Jeg har åbenbart ikke respekteret publikum med mit udseende, hvorfor jeg ikke er et ’professionelt menneske’.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
