Debatindlæg afVillads Østerdahl

Gymnasieelev

Jeg er bange for, at det, jeg lærer i gymnasiet, kun vil have lille relevans i min fremtid, så længe jeg ikke bliver klædt på til en verden, hvor kunstig intelligens spiller en stadig større rolle.

Gymnasieelev: Hvem vil bruge flere timer på at løse en gymnasieopgave, hvis den kun bliver marginalt bedre, end hvis AI havde løst den?

ChatGPT, Paperpal og Jenni.ai er tre af de vigtigste redskaber, vi moderne studerende har i bæltet. Kunstig intelligens er her for at blive, og Danmarks uddannelsesinstitutioner står med løftet pegefinger i enhver diskussion om, hvorvidt den skal inkorporeres i undervisningen.

Det er plagiat, eleven forholder sig ikke til materialet og lærer ikke at tage stilling til en given problemformulering, det er blevet nemt at springe over det hårde arbejde, lyder det igen og igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her