Jeg skriver i en tilstand af dyb sorg. Som journalist har jeg dækket USA’s konflikter og krige rundtom i verden, blandt andet i Irak, hvor jeg boede under krigen som korrespondent for Los Angeles Times. Efter de år troede jeg, jeg kendte USA’s skyggeside.
Men valget af Donald Trump til vores næste præsident er fortvivlende. Efter tirsdagens valg tror jeg ikke længere på en fremtid i det land, hvor jeg har skabt et hjem og stiftet familie, og hvor jeg har boet i mere end 20 år. Et flertal af mine medborgere stemte på en mand, som vil bruge militæret til at deportere millioner af mennesker, en mand, som har truet journalister og politiske modstandere med vold, og som har gjort det klart, at han vil politisere embedsværket og militarisere retsvæsnet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
