Åndenød. Trykken for brystet. Hvæsende vejrtrækning, ulidelig hoste og akutte anfald. 409.000 danskere lever hver dag med den kroniske sygdom astma. Det giver store udfordringer i dagligdagen for patienterne, deres familier og deres arbejdsliv. Og for 21.036 danskere er sygdommen så invaliderende, at den holder dem helt uden for arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.
Sygefravær i forbindelse med astma betyder desværre, at sygdommen bidrager til et nedsat arbejdsmarkedsbud for en større gruppe danskere. Det har store personlige, sociale og økonomiske konsekvenser for dem, der bliver holdt helt eller delvis uden for arbejdsmarkedet. Og det er problematisk for samfundsøkonomien i en tid, hvor landet kalder på arbejdskraft inden for en lang række brancher.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

