Mine feeds på sociale medier er fyldt med foragt. Opslagene kommer fra mænd, som er vrede over den nye Netflix-serie ’Adolescence’. Nogle er danske, andre er engelske, alle er de reaktioner mod, at det mandlige køn endnu en gang sættes under lup for sine værste sider.
Jeg forstår dem sådan set godt. Hvis man som mand interesserer sig for køn og ligestilling, er man i risiko for at udvikle en permanent overfølsomhed over for kritik af mænd og maskulinitet. Den endeløse strøm af negative historier og vinkler skaber med tiden en ømhed, som aldrig rigtig forsvinder. Et blåt mærke, som gør ondt ved selv den mindste berøring.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


