Den borgerlige familie er en splittet husstand. Liberale og konservative tåler hinanden, undertiden inspirerer de hinanden, men i bund og grund er de forskellige som nat og dag.
Det er selvfølgelig ikke uden en vis beundring, at det liberale menneske betragter de konservatives klippede hæk, de velfriserede børn og den strenge far, der våger over hjemmet med bordskik, bordbøn og andre gamle dyder. Og man kan som liberal godt blive lidt nervøs over igen og igen at blive beskyldt for uansvarlighed, ligegyldighed, svaghed, tomhed og åndløshed.
