Til oktober skal en ny lov vedtages. En lov, som, hvis den vedtages, rammer en lille gruppe af vores patienter hårdt og helt urimeligt. Ifølge lovforslaget, som er en del af beskæftigelsesreformen, skal retspsykiatriske patienter sidestilles økonomisk med indsatte i fængsler. Det vil vi på det kraftigste fraråde.
Hvorfor så det? Fordi retspsykiatriske patienter er mennesker, som under indvirkning af svær psykisk sygdom har udført ofte helt uforståelige handlinger. De er først og fremmest syge, ikke kriminelle. De har derfor brug for behandling og straffes derfor ikke i det danske retssystem.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
